Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Beat&BrøL koncert

Tag din yndlings dinobamse under armen og kom med på en spændende og musikalsk rejse gennem tiden!

De to dukker Beat og Brøl har indstillet tidsmaskinen og er klar til at tage af sted til både Jura- og Kridttiden - og de vil så gerne tage dig med til at se de kendte og berygtede dinosaurer, der lever i disse tider. Diplodocus, Stegosaurus og Allosaurus, Mosasaurus og Sarcosuchus, Spinosaurus, Gigantosaurus og selvfølgelig T-Rex - mon ikke vi møder dem alle! Selvfølgelig krydret med et par sange om nogle af de seje planteædere.

De store dinoer tramper og brøler og skaber et brag af et show med stor lyd, røg, sæbebobler og ikke mindst masser af fantasi.

En underholdende og eventyrlig oplevelse i børnehøjde!

Hvad er inkluderet?
  • 45 min. gratis børnekoncert - tilmelding er ikke nødvendig
  • Mød dukkerne Beat og Brøl bagefter
  • Mulighed for at købe is, kage og drikkevarer før- og efter koncerten
Festaften i børnehøjde

Du kan også blive hængende efter koncerten og slutte dagen af med vores hyggelige Festaften i børnehøjde - en aften med lækker mad, go' musik, dans og leg!

Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Feriecenter Slettestrand A/S

Outdoor oplevelser for alle i Slettestrand

På Feriecenter Slettestrand kan du deltage i en række aktiviteter og outdoor oplevelser, hvor mennesker og naturen er i centrum.
Vores aktiviteter er for alle, der vil få glæde af den storslåede natur ved Vesterhavet - og du behøves ikke at være overnattende gæst hos os for at være med.

Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen. Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle, der besøger os i Slettestrand – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.

Vi har stor fokus på bæredygtighed, og vi arbejder med omtanke for mennesker, miljøet og vores smukke natur. Naturen er årsagen til, at vi på feriecenteret har valgt at bosætte os her i området, og vi håber du også får stor glæde af den under dit besøg i Slettestrand.

Velkommen til Slettestrand… i Storm & Stilhed!

Feriecenter Slettestrand A/SSlettestrandvej 1409690 Fjerritslev
mail@slettestrand.dk+45 98 21 70 44
© 2024 Feriecenter Slettestrand A/S
Fra 0 kr./person
Company logo
Fra 0 kr./person