Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Festaften i børnehøjde

Glæd dig til en vildt hyggelig aften med din familie! Lækker mad, go' musik, dans og leg - det er tid til fest i Slettestrand!

Vi byder velkommen i Restaurant Slettestrand til en lækker 3-retters festmenu, hvor der selvfølgelig bliver taget højde for vores mindste gæster. Så er det på med danseskoene, når Peter og husorkesteret står klar til at underholde med alle dine yndlings børnesange samt andre fantastiske hits.

Børnene er naturligvis også velkomne til at tage en pause fra aftenens underholdning i restaurantens legehjørne, på den store udendørs legeplads eller i pejsestuen på 1.sal, hvor der er bordfodbold og billard.

Pris for 3-retters menu på buffet:
275,- /voksen | 140,- /barn, 3-12 år. Børn 0-2 år er gratis.

Bordbestilling er nødvendigt! Bestil dit bord online på denne side eller kontakt os på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk.

OBS! Er du på ophold inklusive forplejning, vil du automatisk blive tilmeldt arrangementet.

​--

Fotokredit: Kristian Skjødt

Hvad er inkluderet?
  • 3-retters menu på buffet
  • Underholdning: live musik og dans
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Feriecenter Slettestrand A/S

Outdoor oplevelser for alle i Slettestrand

På Feriecenter Slettestrand kan du deltage i en række aktiviteter og outdoor oplevelser, hvor mennesker og naturen er i centrum.
Vores aktiviteter er for alle, der vil få glæde af den storslåede natur ved Vesterhavet - og du behøves ikke at være overnattende gæst hos os for at være med.

Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen. Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle, der besøger os i Slettestrand – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.

Vi har stor fokus på bæredygtighed, og vi arbejder med omtanke for mennesker, miljøet og vores smukke natur. Naturen er årsagen til, at vi på feriecenteret har valgt at bosætte os her i området, og vi håber du også får stor glæde af den under dit besøg i Slettestrand.

Velkommen til Slettestrand… i Storm & Stilhed!

Feriecenter Slettestrand A/SSlettestrandvej 1409690 Fjerritslev
mail@slettestrand.dk+45 98 21 70 44
© 2024 Feriecenter Slettestrand A/S
Fra 0 kr./person
Company logo
Fra 0 kr./person