Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Bedre sving

Sving på MTB er noget af det mest fantastiske, når det virker. Men det er også noget af det rigtig svære at mestre. Gennem øvelser og vejledning søger vi at forbedre deltagernes forudsætninger for sikkert at holde så god fart som muligt igennem forskellige typer af sving. Både de åbne med god støtte og de snævre, hvor flow umiddelbart synes umuligt.
Undervisningen på dette kursus forudsætter, at du kører sikkert på blå spor og godt kan køre nogle røde spor. Flyver du afsted på sorte spor, vil der stadig være øvelser og finesser på kurset, som kan hjælpe dig videre. Underviseren sørger for, at undervisningen rammer flere færdighedsniveauer.

Underviseren er uddannet EO-MTBing instruktør og guide

Hvad er inkluderet?
  • 2 timers mountainbike teknik kursus med certificeret MTB guide/-instruktør
  • Max. 10 personer pr. hold.
  • Mulighed for MTB-udlejning til kurset
Praktisk information

Medbring køreklar MTB, hjelm, drikkedunk og gerne en snack. Hold øje med vejrudsigten, særligt vinden, og vælg tøj til den lune side. Vi kommer til at stå stille og har du taget for varm en jakke på er der god mulighed for at lægge denne, mens vi kører en masse gentagelser på samme sted.

Tager du medicin eller har skader osv., som kan have en betydning ved uheld på cyklen, ønsker vi, at du oplyser dette til instruktøren, så denne kan være så godt forberedt som muligt.

Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Feriecenter Slettestrand A/S

Outdoor oplevelser for alle i Slettestrand

På Feriecenter Slettestrand kan du deltage i en række aktiviteter og outdoor oplevelser, hvor mennesker og naturen er i centrum.
Vores aktiviteter er for alle, der vil få glæde af den storslåede natur ved Vesterhavet - og du behøves ikke at være overnattende gæst hos os for at være med.

Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen. Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle, der besøger os i Slettestrand – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.

Vi har stor fokus på bæredygtighed, og vi arbejder med omtanke for mennesker, miljøet og vores smukke natur. Naturen er årsagen til, at vi på feriecenteret har valgt at bosætte os her i området, og vi håber du også får stor glæde af den under dit besøg i Slettestrand.

Velkommen til Slettestrand… i Storm & Stilhed!

Feriecenter Slettestrand A/SSlettestrandvej 1409690 Fjerritslev
mail@slettestrand.dk+45 98 21 70 44
© 2024 Feriecenter Slettestrand A/S
Fra 200 kr./person
Company logo
Fra 200 kr./person