Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Yoga- og natur retreat

Giv slip på hverdagen og kom med på vores yoga- og natur retreat, hvor du kan trække opmærksomheden hjem og være nærværende med dig selv og naturen omkring dig.

Susanne og Louise byder dig velkommen til denne weekend retreat med fokus på dig, din krop og dine sanser. Feriecenter Slettestrand og den fantastiske natur ved Vesterhavet danner rammen om en weekend, hvor du kan genskabe forbindelsen til både dig selv og naturen omkring dig.

Weekenden byder på:

  • Undervisning og øvelser i yoga, mindfulness og meditation
  • Mulighed for at komme ud og opleve den fantastiske natur
  • 2 overnatninger i feriebolig tæt på Vesterhavet
  • Lækre hjemmelavede måltider af sæsonens bedste råvarer
  • Fri adgang til varmtvandsbassin, sauna mm.

Du får mulighed for at slippe hverdagens krav og forventninger et øjeblik og vende blikket indad. Vi skal lave blød hatha yoga, mindfulness i naturen, energigivende flow, dybe yin stræk og åndedrætsøvelser. På den måde slår vi rødder i eget fundament for at kunne stå stærkere og mere nærværende i livet.

Alle kan være med – eneste krav er, at du kan komme på gulvet og uden problemer kan stå på alle-4.

DATOER 2024

Fredag d. 23/2 - søndag d. 18/2

Fredag d. 8/11 - søndag d. 10/11

PRISER

Fra DKK 2.990,- pr. person
Prisen er forudsat at man bor min. 3 personer i en lejlighed (alle deltagere får eget soverum). Kommer I to personer og ønsker egen lejlighed er der et tillæg på 225,-/person.

Har du et gavekort til Feriecenter Slettestrand?

Du kan sagtens bruge dit gavekort til online tilmelding af et eller flere events. Inden du tilmelder dig, skal vi bede dig kontakte os på mail@slettestrand.dk med dit gavekort ID – så sender vi dig instruktioner om, hvordan du anvender dit gavekort!

Hvad er inkluderet?
  • 2 overnatninger i feriebolig tæt på Vesterhavet
  • Lækre hjemmelavede måltider af sæsonens bedste lokale råvarer.
  • Over 10 timers yoga og mindfulness i naturen med vores certificerede instruktører
  • Øvrige aktiviteter, som f.eks. bålhygge, saunagus osv.
  • Rige muligheder for at komme ud og opleve den fantastiske natur.
  • Fri adgang til alle faciliteter, herunder varmtvandsbassin, sauna og træningsrum.
  • Forudbetalt el-forbrug, linnedpakke med sengelinned og håndklæder samt slut-rengøring

Det er muligt at forlænge weekenden med en ekstra overnatning fra torsdag til fredag! Kontakt receptionen på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk for booking.

Praktisk information
Program

Programmet er vejledende - vi tager forbehold for ændringer som følge af vejr og gode ideer!

Fredag

  • Fra 15.00: Ankomst og tjek ind.
  • 17.00-18.00: Velkomst yoga Vi åbner weekenden med god karma og dejlige stræk på yogamåtten. Vi finder ind til os selv og mærker efter hvad krop og sind har brug for de kommende dage. Vi arbejder blidt og opmærksomt, så man kan lande i stillingerne og lære dem at kende. Glæd dig til en stille stund, hvor der er fokus på dig gennem ro og langsomhed.
  • 18.30-20.00: Aftensmad
  • 20.00-20.30: Velkomst Her fordeler vi os på lørdagens hold.
  • 20.30-21.30: Naturvandring i skumringen Mindful afslutning på dagen i naturen.
  • 21.30 Aften-te på 1. salen

Lørdag

  • 7.30-8.30: Morgenyoga Vi starter dagen med et energifyldt morgenflow, der skaber varme, god energi og forankring i din krop. Vi arbejder hele kroppen igennem og du vil opleve dig stærk og åben både fysisk og mentalt. Hvis vejret tillader det går vi udenfor og dyrker morgenyoga i det fri!
  • 8.30-10.00: Morgenmad
  • 10.00-12.00: Vandretur med naturterapi
  • 12.00-13.00: Frokost
  • 14.00-16.00: Eftermiddagsyoga
  • 16.00 - 18.00: Pause. Mulighed for lidt hygge med kaffe og hjemmebagt kage til dem, der har lyst - du er også velkommen til at trække dig fra fællesskabet. Her er der også mulighed for en tur i varmtvandsbassinet.
  • 18.00-19.30: Aftensmad
  • 20.00-21.00: Saunagus i Havbadehuset med æteriske olier, der gør dig afslappet og putte parat

Søndag

  • 7.30-9.00: Morgenyoga 
  • 9.00-10.00: Morgenmad
  • 10.30-12.00: Mindfulness i naturen - og tak for denne gang! Vi slutter weekenden af i fællesskab med en mindful og sanselig stund i naturen. Vi har fokus på at skabe en bevidst nærværende måde at være tilstede i og med naturen på.  
  • 12.00-14.00: Frokost inden turen går hjemad
Pakkeliste
  • Yogamåtte, øjenpude og 2 tæpper.
  • Pølle og 2 blokke
  • Træningstøj, som er behageligt at bevæge sig i.
  • Tøj, der kan holde dig varm og tør, når vi skal lave mindfulness i naturen.
  • Badetøj, hvis du har lyst til at benytte vores svømmefaciliteter.

Hvis ikke du har ovenstående yogaudstyr, har vi ekstra som du kan låne. Vi har dog ikke til alle deltagere, så det vil være en stor hjælp, hvis du vil medbringe det du evt. selv har eller kan låne dig frem til, tak 😊

Book et privat arrangementSkal du holde et privat arrangement?
Vi afholder også private arrangementer for større grupper, såsom polterabend og firma events. Send os en forespørgsel her, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Cover image
Om Feriecenter Slettestrand A/S

Outdoor oplevelser for alle i Slettestrand

På Feriecenter Slettestrand kan du deltage i en række aktiviteter og outdoor oplevelser, hvor mennesker og naturen er i centrum.
Vores aktiviteter er for alle, der vil få glæde af den storslåede natur ved Vesterhavet - og du behøves ikke at være overnattende gæst hos os for at være med.

Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen. Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle, der besøger os i Slettestrand – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.

Vi har stor fokus på bæredygtighed, og vi arbejder med omtanke for mennesker, miljøet og vores smukke natur. Naturen er årsagen til, at vi på feriecenteret har valgt at bosætte os her i området, og vi håber du også får stor glæde af den under dit besøg i Slettestrand.

Velkommen til Slettestrand… i Storm & Stilhed!

Feriecenter Slettestrand A/SSlettestrandvej 1409690 Fjerritslev
mail@slettestrand.dk+45 98 21 70 44
© 2024 Feriecenter Slettestrand A/S
Fra 2.130 kr./person
Company logo
Fra 2.130 kr./person