Vi går en tur i den smukke, Svinkløv plantage. Undervejs skal vi finde de særligt flotte steder, være nysgerrige på planter og dyr, stoppe op og suge ind og have nogle gode snakke om omgivelserne.
Vi har Trangia-sæt med så vi kan koge en kop kaffe eller the og nyde den sammen med naturen. Turen tager ca. 2 timer og vi går i et moderat tempo så alle kan være med. Vejret spiller selvfølgelig en rolle, men skoven er fantastisk uanset vind og vejr og måske aller flottest når grenen hænger tungt bøjet af regn over den frodige mos. Bare man er klædt passende på :)
Guidet vandretur
Kaffe/the
Påklædning efter vejret. Godt fodtøj. Husk evt. en vandflaske og en energibar eller lignende.
Outdoor oplevelser for alle i Slettestrand
På Feriecenter Slettestrand kan du deltage i en række aktiviteter og outdoor oplevelser, hvor mennesker og naturen er i centrum.
Vores aktiviteter er for alle, der vil få glæde af den storslåede natur ved Vesterhavet - og du behøves ikke at være overnattende gæst hos os for at være med.
Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen. Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle, der besøger os i Slettestrand – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.
Vi har stor fokus på bæredygtighed, og vi arbejder med omtanke for mennesker, miljøet og vores smukke natur. Naturen er årsagen til, at vi på feriecenteret har valgt at bosætte os her i området, og vi håber du også får stor glæde af den under dit besøg i Slettestrand.
Velkommen til Slettestrand… i Storm & Stilhed!