Vi skal en tur på vores fede teknikbanen og lave forskellige sjove tekniklege. Vi skal hygge os og måske få nogle nye venner.
Da vi er på teknikbanen hele tiden, gør det ikke noget, at der er niveauforskel, men det er en fordel, at du er sådan nogenlunde vant til at cykle. Du behøver ikke have prøvet MTB før, men er du mellem 7 og 12 passer det nok meget godt. Vi er fleksible.
Har du ikke din egen cykel, kan du leje en af vores fede udlejnings mountainbikes - vi har også cykler i børnestørrelser!
Du er meget velkommen til at tage dine forældre med, så de kan hjælpe dig undervejs eller så de kan se, hvor seje du er på cyklen! Er du trygge med at være alene afsted uden dine forældre, kan du også bare give dem lov til at holde lidt fri - måske vil de bruge tiden til at komme ud og køre en lille tur på sporene i Svinkløv Plantage... :)
Cykeludlejning
Der er mulighed for at leje en af vores fede udlejnings mountainbikes i forbindelse med kurset - booking er nødvendig!
- 2 timers MTB teknik og -leg for børn
- Certificeret mountain bike instruktør
- En lille snack undervejs for at holde os godt kørende
- Mulighed for at leje en af vores fede børne udlejnings mountainbikes til aktivitetet
Praktisk information til aktiviteten:
- Vi mødes omklædte til kursets starttidspunkt ved receptionen på Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 140, 9690 Fjerritslev.
- Det er et krav, at der bæres godkendt og intakt cykelhjelm under hele kurset (hjelm er inkl. i evt. cykelleje).
- Vi anbefaler herudover tøj tilpasset årstiden og aktiviteten
- Medbring fyldt drikkedunk og evt. en lille snack (drikkedunk kan købes i receptionen).
- Medbring gerne sygesikringskort.
- Hvis du/I har nogle sygdomme, allergier, fysiske begrænsninger eller lignende, som du mener er relevant for instruktøren at vide, bedes du oplyse os om dette inden kursets start.
Outdoor oplevelser for alle i Slettestrand
På Feriecenter Slettestrand kan du deltage i en række aktiviteter og outdoor oplevelser, hvor mennesker og naturen er i centrum.
Vores aktiviteter er for alle, der vil få glæde af den storslåede natur ved Vesterhavet - og du behøves ikke at være overnattende gæst hos os for at være med.
Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen. Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle, der besøger os i Slettestrand – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.
Vi har stor fokus på bæredygtighed, og vi arbejder med omtanke for mennesker, miljøet og vores smukke natur. Naturen er årsagen til, at vi på feriecenteret har valgt at bosætte os her i området, og vi håber du også får stor glæde af den under dit besøg i Slettestrand.
Velkommen til Slettestrand… i Storm & Stilhed!