Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
MTB teknikkursus

Få professionel mountainbike træning og hjælp, lige præcis der, hvor du har mest behov for det. Vores MTB teknikkurser tager udgangspunkt i dig, dine udfordringer og dine ønsker til udvikling.

Uanset om du er helt ny til MTB, eller har kørt i mange år, vil vores uddannede mountainbike instruktør kunne hjælpe dig med at rykke dine grænser og få endnu mere glæde ud af din tid på cyklen.

Undervisningen vil som udgangspunkt foregå på vores mountainbike teknikbane, som vi selv har opført med det formål at skabe et sjovt og intensivt træningsområde for ryttere på alle niveauer. Vi kan dog også finde på at rykke undervisningen ud på sporene i Svinkløv Plantage, hvis vi føler det passer bedre til dine behov.

Når du booker dette kursus, er der taler om en privat lektion, der foregår enten én til én eller som en privat gruppe på maks. 8 personer.

Uddannede instruktør

Vores mountainbike team består af 2 faste mountainbike instruktører plus et hold af eksterne instruktører, der alle har som minimum D-MTBing 1 certificering samt flere års erfaring i at undervise i MTB. Du kan derfor være trygge i, at din instruktør kan levere sikker og professionel tekniktræning af høj kvalitet. Vi bygger vores undervisning på erfaring og løbende sparring instruktørerne imellem. Men vi har ligeledes fokus på konstant fornyelse og på at følge med i den nyeste teori og praksis inden for MTB.

Ingen ledige tider?

Så er du velkommen til at kontakte os - det kan være vi kan finde ud af noget... Ring på tlf. 9821 7044 eller skriv til mail@slettestrand.dk.

Hvad er inkluderet?
  • 2½ timers privat mountainbike tekniktræning
  • Undervisning med en certificeret instruktør
  • Kurset tilpasses dig og dine behov
Praktisk information
Praktisk information til KURSET
  • Vi mødes omklædte til turens starttidspunkt ved receptionen på Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 140, 9690 Fjerritslev.
  • Det er et krav, at der bæres godkendt og intakt cykelhjelm under hele kurset (hjelm er inkl. i evt. cykelleje).
  • Vi anbefaler herudover tøj tilpasset årstiden og aktiviteten
  • Medbring fyldt drikkedunk og evt. en lille snack (kan også købes i receptionen)
  • Medbring gerne sygesikringskort.
  • Hvis du/I har nogle sygdomme, allergier, fysiske begrænsninger eller lignende, som du mener er relevant for guiden at vide, bedes du oplyse os om dette inden kursets start.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Feriecenter Slettestrand A/S

Outdoor oplevelser for alle i Slettestrand

På Feriecenter Slettestrand kan du deltage i en række aktiviteter og outdoor oplevelser, hvor mennesker og naturen er i centrum.
Vores aktiviteter er for alle, der vil få glæde af den storslåede natur ved Vesterhavet - og du behøves ikke at være overnattende gæst hos os for at være med.

Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen. Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle, der besøger os i Slettestrand – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.

Vi har stor fokus på bæredygtighed, og vi arbejder med omtanke for mennesker, miljøet og vores smukke natur. Naturen er årsagen til, at vi på feriecenteret har valgt at bosætte os her i området, og vi håber du også får stor glæde af den under dit besøg i Slettestrand.

Velkommen til Slettestrand… i Storm & Stilhed!

Feriecenter Slettestrand A/SSlettestrandvej 1409690 Fjerritslev
mail@slettestrand.dk+45 98 21 70 44
© 2024 Feriecenter Slettestrand A/S
Fra 1.700 kr./person
Company logo
Fra 1.700 kr./person