Den sjoveste naturoplevelse på 2 hjul
Vores guidet MTB-tur er noget helt særligt. Med en af vores certificerede mountainbike-guides i spidsen, skal du prøve kræfter med de fantastiske spor omkring Slettestrand, der vurderes som nogle af de bedste i Danmark! Sporet er naturligt anlagt og byder på fantastiske udsigtspunkter undervejs. Du kommer til at opleve både smukke skovområder og storeslåede udsigter over Vesterhavet.
Hvem kan være med?
Turen henvender sig primært til voksne og unge, der har prøvet mountainbike før og kan komme trygt rundt på de blå spor. Har du ikke tidligere prøvet mountainbike, vil vi anbefale at du starter med vores kursus: ”MTB for begyndere”.
Kom tryg af sted med vores certificerede mountainbike guides
Vores mountainbike team består af 2 faste mountainbike instruktører/-guides plus et hold af eksterne instruktører, der alle har som minimum D-MTBing 1 certificering samt flere års erfaring i at undervise i MTB. Du kan derfor være sikker på, at din mountainbike guide på turen ved hvad de laver og kan levere en sikker og professionel mountainbike tur af høj kvalitet.
Feriecenter Slettestrand er faktisk et af de meget få steder, hvor man kan modtage undervisning, der forbereder instruktøren til den internationale EO-MTBing eksamen for MTB-instruktører og -guider.
Cykeludlejning
Der er mulighed for at leje en af vores fede nye Whyte udlejnings mountainbikes i forbindelse med turen! Booking er nødvendig - kontakt os, når du har booket aktiviteten, hvis du ønsker at få tilsendt et bookinglink og rabatkode til mountainbike udlejning.
Tidspunkter
Vi tilbyder åbner turer på udvalgte datoer i løbet af sæsonen - hold øje med denne side for kommende datoer.
Private MTB-ture
Der er også mulighed for at booke en guidet MTB-tur som privat arrangement til f.eks. sportsklubber, firmaer, familier og andre grupper. Her vil der være mulighed for at få turen tilpasset lige præcis jeres ønsker og behov ift. længde, sværhedsgrad m.m.
- 2 timers guidet mountain bike tur med certificeret MTB guide/-instruktør
- Køreteknisk tips undervejs
- Mulighed for MTB-udlejning til turen
- Vi mødes omklædte til turens starttidspunkt ved receptionen på Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 140, 9690 Fjerritslev.
- Det er et krav, at der bæres godkendt og intakt cykelhjelm under hele turen (hjelm er inkl. i evt. cykelleje).
- Vi anbefaler herudover tøj tilpasset årstiden og aktiviteten
- Medbring fyldt drikkedunk og evt. en lille snack (kan også købes i receptionen)
- Medbring gerne sygesikringskort.
- Hvis du/I har nogle sygdomme, allergier, fysiske begrænsninger eller lignende, som du mener er relevant for guiden at vide, bedes du oplyse os om dette inden turens start.
Outdoor oplevelser for alle i Slettestrand
På Feriecenter Slettestrand kan du deltage i en række aktiviteter og outdoor oplevelser, hvor mennesker og naturen er i centrum.
Vores aktiviteter er for alle, der vil få glæde af den storslåede natur ved Vesterhavet - og du behøves ikke at være overnattende gæst hos os for at være med.
Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen. Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle, der besøger os i Slettestrand – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.
Vi har stor fokus på bæredygtighed, og vi arbejder med omtanke for mennesker, miljøet og vores smukke natur. Naturen er årsagen til, at vi på feriecenteret har valgt at bosætte os her i området, og vi håber du også får stor glæde af den under dit besøg i Slettestrand.
Velkommen til Slettestrand… i Storm & Stilhed!